Six layer skirts and bowler hats goes surprisingly well with being young and holding a university degree. Meet Janeth and hear about the new fashion trend in this article (in Danish).
La Paz
Her vinder bowlerhatte og brede skørter over Gucci tasker og skinny jeans
I Bolivias hovedstad har en aparte og helt unik mode kæmpe succes. Eliten praler med sin nyvundne rigdom i kostbart etnisk tøj og kunne ikke drømme om at kopiere det vestlige modeideal
Tekst og fotos af Maiken Lyster
Avenida 16 Julio er en typisk markedsgade: Tusindvis af boder, med alt fra kofangere og coca-blade til lamafostre og fosforlamper, kæmper om opmærksomheden på den forblæste højslette. Gaden er også millionbyens førende modestrøg. Rødstenshusene langs vejen ser ufærdige ud, men tøjbutikkerne bugner med dugfriske varer.
Trinde cholitaer, kvinder med aymara-indianske rødder, tripper rundt i ballerinasko. Når de smiler, blotter de deres guldbelagte tænder, som er dekoreret i omvendt hjertemønster. Her forgylder man fortænderne, når der er penge tilovers.
Kvinderne har kunstfærdige sjaler om skuldrene, en bowlerhat på hovedet og havelåge-brede skørter i klassisk snit: seks meter stof rimpet sammen i taljen, fem-seks underskørter og en længde der dækker knæet. Efter vestlig modemålestok gør faconen ikke noget godt for kvindernes kompakte figur.
En ung cholita vugger hen ad gaden, hendes citrongule sjal svinger yndefuldt fra side til side over de mange lag gule skørter. Mændene glor opslugt. Hun har næsten ingen make-up på, til gengæld har hun brocher i hat og sjal, ringe, armbånd og halskæde. ”Det er en kvindetype som hende, bolivianske digtere har haft i tankerne, når de priser cholitaer, som de mest attraktive kvinder”, siger ekspert i cholita-mode, økonom og kulturforsker Valeria Salinas.
Den unge skønhed forsvinder ind i en af de utallige modebutikker. Her er nederdele i kunststof og silke, i ensfarvet og mønstret, og alle farver er i brug. De nye varer hænger øverst, så de ikke nemt kan kopieres fra gaden med mobiltelefonens kamera.
Fra diskrimination til accept
Da spanierne koloniserede landet, forbød de den oprindelige befolkning at gå i deres eget tøj, for at fortrænge den lokale kultur. De klædte i stedet deres nyerhvervede undersåtter ud i tyrefægter-assistent tøj. Det ironisk er, at aymara-indianerne lærte til at holde af tøjet, begyndte at forfine det og nu, 300 år senere, bruger det med stolthed.
I La Paz centrum, på Plaza Murilio, sælger en gammel kroget cholita duefoder, og børn lader de nærgående kræ spise af hånden. I et okkerfarvet palæ ved siden af katedralen, har præsident Evo Morales regeret siden 2006. Han er landets første statsleder med aymara-indiansk baggrund. To elegante cholitaer krydser pladsen og går ind i en af de offentlige bygninger. Det vidner om, at arbejdstøjet for mange kvindelige embedsmænd og politikere også kan være bowlerhat og nederdel. Nu har de fået adgang til uddannelse og magt. Tidligere blev cholitaer gennet væk, hvis de viste sig i centrum. Helt frem til årtusindskiftet blev de diskrimineret groft. Nu vajer det oprindelige folks flag side om side med det bolivianske.
Cholita-modeindustrien boomer
En hel parada, det fine sæt som cholitaen bruger til særlige lejligheder, koster nemt 7.000 kr. for tøjet alene. En ægte italiensk Borsalino bowlerhat koster 3.500 kr. Et sjal, af den kostbare vicuña-uld, som mest bruges af dyre europæiske modehuse, koster over 10.000 kr. Og en velhavende cholita skal helst fremvise en ny parada til hver fest hun deltager i!
”Der er over 300 byfester i La Paz om året, så hvis hun skal følge moden slavisk, skal hun næsten købe et nyt sæt hver dag”, fortæller Valeria Salinas.
Selvom velstanden i landet er tredoblet siden Morales kom til magten, og antallet af fattige halveret, så er det dog langt fra alle, der har mulighed for den luksus. Traditionelt har de fattige altid brugt cholita-tøj, blot i den billigste udgave, og det gør de stadig. Men de nyrige kvinder fører sig frem.
De bor endda i specielle, farvestrålende huse, cholets, som er udsmykket med gammel aymara symbolik. De har deres egne tøjdesignere. Og når de forlader en fest, udskifter de deres kostbare smykker med simili, og lader livvagter bære de originale, når de kommer ud på gaden. Kulturen er så stærk, og ingen af dem kunne drømme om at kopiere de vestlige modeidealer, som det meste af Latinamerika gør.
”Dior og Gucci siger dem slet ingenting. De behøver de her statussymboler, for at vise hvem de er. Så hvis du har guld her, guld her, guld her”, siger Valeria Salinas, og peger på fingre, ører og tænder, ”og du går i virkeligt dyrt tøj og du bor i et cholet, så siger du til samfundet: Jeg er meget rig, jeg lever meget godt – bedre end dig!”
”Jeg føler mig sikker i nederdel”
Kvinden i citrongult kommer ud af sin favoritbutik igen. Hun hedder Janeth Mamani, er 21 år og går på universitet. Hun er engagereret i studenterpolitik, danser i en folklore-trup og er studievært på Wara, en lokal tv-station. Cholita-tøjet betyder meget for hende.
”Jeg har mere selvtillid, når jeg har det her tøj på. Jeg føler det giver mig autoritet. Især i tv-studiet er det rart”, siger hun. Men alligevel tager hun ofte bukser på, når hun skal på universitet: ”Det er jo mere behageligt. Man kan bevæges sig mere frit”, siger hun. ”Og så tager det altså enormt lang tid at vaske en nederdel lavet af 6 meter stof.”
Hun er taknemmelig over den forandring, der sker i samfundet. At være cholita, er ikke længere ensbetydende med, at man er fattig og undertrykt. Janeth Mamani promenerer videre ud i vrimlen. Hun passerer en kvindelig færdselsbetjent, som bærer cholita-uniform: bowlerhat og fyldig nederdel kantet med neongule refleksbånd.
”Mode er identitet. Mode er en måde at kommunikere på. Cholitaen prøver at fortælle dig, at hendes liv har ændret sig drastisk de seneste år. Jeg er sikker på, den stil ikke dør ud her i La Paz”, siger Valeria Salinas.
/22. oktober 2015
lysth.dk 